Om informationsvidenskab : Seminaroplæg Borås 4 november 1997
Abstract
Vi har biblioteks-, dokumentations- og informationsarbejde (BDI-arbejde), herunder processen informere og arbejdet i informationstjenester og -systemer.
BDI praksis forudsætter mange slags kompetence: ledelsesmæssig kompetence, sproglig kompetence, informationsteknologisk kompetence og domænespecifik kompetence (der kan være bredere, f.eks. kulturorienteret, eller snævrere, f.eks. erhvervs- eller videnskabsorienteret). Ingen af disse kompetencer er imidlertid specifikke for BDI-området. Der vil typisk være andre højere læreranstalter, der har større kompetence til udvikle og formidle disse fag.
BDI-sektoren som helhed vil være tjent med at ansætte et spektrum af mennesker med mange slags kompetence, så det bliver professionelt ledet og et frugtbart, tværfagligt udviklingsfelt. Og biblioteksskoler må også have et bredt fagspektrum og formidle mange slags viden. Men BDI-sektoren har naturligvis især et påtrængende behov for at definere sin specifikke kompetence. Det er den, det især er opgaven at udvikle i de institutioner, der har BDI-undervisning og forskning som primær opgave (d.v.s. biblioteksskoler og BDI-institutter på universiteter).
Det er min opfattelse, at den bredeste fællesnævner for BDI-praksis udgøres af informationssøgningsprocesser, og at udbygning af den særlige BDI-specifikke kompetence derfor bedst kan tage udgangspunkt i udviklingen af en almen teori om informationssøgning. Dette lyder måske umiddelbart ikke af så meget, men efterhånden som man afdækker, hvad en sådan teori må indeholde, viser det sig, at der er rigeligt plads til alle de traditionelle informationsvidenskabelige discipliner foruden en del nye.
BDI praksis forudsætter mange slags kompetence: ledelsesmæssig kompetence, sproglig kompetence, informationsteknologisk kompetence og domænespecifik kompetence (der kan være bredere, f.eks. kulturorienteret, eller snævrere, f.eks. erhvervs- eller videnskabsorienteret). Ingen af disse kompetencer er imidlertid specifikke for BDI-området. Der vil typisk være andre højere læreranstalter, der har større kompetence til udvikle og formidle disse fag.
BDI-sektoren som helhed vil være tjent med at ansætte et spektrum af mennesker med mange slags kompetence, så det bliver professionelt ledet og et frugtbart, tværfagligt udviklingsfelt. Og biblioteksskoler må også have et bredt fagspektrum og formidle mange slags viden. Men BDI-sektoren har naturligvis især et påtrængende behov for at definere sin specifikke kompetence. Det er den, det især er opgaven at udvikle i de institutioner, der har BDI-undervisning og forskning som primær opgave (d.v.s. biblioteksskoler og BDI-institutter på universiteter).
Det er min opfattelse, at den bredeste fællesnævner for BDI-praksis udgøres af informationssøgningsprocesser, og at udbygning af den særlige BDI-specifikke kompetence derfor bedst kan tage udgangspunkt i udviklingen af en almen teori om informationssøgning. Dette lyder måske umiddelbart ikke af så meget, men efterhånden som man afdækker, hvad en sådan teori må indeholde, viser det sig, at der er rigeligt plads til alle de traditionelle informationsvidenskabelige discipliner foruden en del nye.
Full Text:
PDF